Jeg driver iHeadHunt, hvor vi hjælper virksomheder med at finde og fastholde de stærkeste IT-profiler.
Jeg er uddannet datalog og har arbejdet med IT-rekruttering i mere end 10 år. Før det var jeg udvikler i Danske Bank, arkitekt i Tryg og it-chef i ScanJour – hvor jeg stod for alle rekrutteringer til udviklingsafdelingen og var outsourcingmanager for et ukrainsk IT-team på 18 udviklere, QA’er og projektledere.
Den baggrund gør, at jeg forstår hverdagen bag koden – og kan tale samme sprog som kandidaterne. Både når snakken går på nyeste frameworks, og når det handler om, hvordan hverdagen på kontoret faktisk ser ud.
For mig er rekruttering ikke en stak CV’er i en mappe. Det er relationer, timing og ærlighed. Jeg siger det, som det er – også når det ikke er et match. For kun når både menneske og virksomhed passer sammen, holder ansættelsen i længden.
I mine 7 insider-tips deler jeg de mønstre, jeg ser igen og igen:
- hvornår de stærkeste kandidater siger ja
- hvorfor de smutter
- hvordan du undgår de klassiske faldgruber
Ingen floskler. Ingen teorier.
Kun korte, konkrete erfaringer fra virkeligheden.